Gå til hovedindhold

Dit barns udvikling og trivsel

Kaløvigskolen arbejder pædagogisk meget anerkendende, og møder dit barn, hvor det er i sin sociale og personlige udvikling.

  • Læs op

Indhold

    Vi arbejder derfor pædagogisk meget bredt - men arbejder dog overordnet ud fra følgende områder.

    • Relationspædagogik
    • Belønningspædagogik
    • Inklusionstænkning
    • Systemisk tænkning
    • Mentalisering
    • PLF

    På Kaløvigskolen forsøger vi at inddrage eleverne så meget i egen udvikling som muligt. Det gør vi blandt andet ved sætte ord på dit barns problematikker, så dit barn får selvindsigt og forståelse af sin egen situation.

    Vi afholder ugentlige elevsamtaler, hvor der i samarbejde med eleverne sættes personlige udviklingsmål for læring inden for både det faglige og det sociale felt. Desuden får eleverne igennem et struktureret belønningssystem løbende feedback på undervisningssituationer, og hvordan de indgår i det sociale samspil med andre.

    Skolens ambition

    Det er vores ambition, at skolens elever hurtigst muligt tilegner sig de faglige, sociale og personlige kompetencer, der kræves af eleven for igen at kunne indgå i hverdagen på distriktsskolen eller indgå i et mere alment specialtilbud i Aarhus Kommune.

    Sidst opdateret: 14. juni 2024